Støt

Arv og testamente

Din arv kan redde liv

Din arv kan være med til at redde liv, give håb og skabe en fremtid for verdens mest sårbare børn. Med et testamente kan du sikre dine nærmeste og samtidig støtte et velgørende formål. Ved at inkludere UNICEF i dit testamente, efterlader du et aftryk, der kan være altafgørende for børn ramt af sult, fattigdom eller katastrofe. Et aftryk der er med til at sikre hjælp og give udsatte børn en ny chance i livet.

Hvorfor skrive testamente?

Med et testamente sikrer du, at din arv bliver fordelt efter dine ønsker. Selvom du ikke er formuende, er et testamente en stor hjælp for dine efterladte. Det giver samtidig en ro, at du har taget aktivt stilling til, hvad der skal ske med dine ejendele og værdier, når du ikke er her mere. Opretter du ikke et testamente, bliver din arv fordelt efter arveloven, og har du ingen arvinger, tilfalder din arv statskassen.

Herunder kan du møde tre personer, som alle har gjort sig tanker om, hvordan deres arv skal fordeles. Fælles for dem alle er, at det giver ro at vide, at der er styr på fordelingen, og at en del af deres arv kommer til at gøre en forskel for børn ude i verden.

For Hanne er det vigtigt at have et godt liv. Men når hun engang ikke er her længere, vil hun gerne selv beslutte, hvem hun vil dele sin arv med. Hun har ikke selv børn, men vil rigtig gerne give dem til børn, som har brug for dem. ”Mange børn i verden mangler jo noget, så hvis jeg kan bidrage bare lidt, er det en god ting.”

Henrik er tidligere maskinmester og nu pensionist, formand i menighedsrådet i Alsted og hobby biavler. Han har valgt at tage stilling til sit testamente, fordi han gerne vil dele sin arv med sine nærmeste men også tilgodese udsatte børn ude i verden. For ham er næstekærlighed nemlig at hjælpe, hvor man kan.

Mads bor i Hjørring med sin kone og to børn og arbejder med finansiel rådgivning. For ham er det vigtigt at tage stilling til arv og testamente, så ens kommende arvinger ikke står med ansvaret. Parret har selv prøvet at stå midt i en krise, da deres ene søn blev født for tidligt, og derfor vil Mads gerne hjælpe børn, som oplever kriser tæt på.

Det er en stor beslutning at skrive testamente og noget, der kan få stor betydning for andre. Mange betænker naturligt familien, men et testamente giver også mulighed for at give børn en lys fremtid.

  • Susanne Dahl
  • Generalsekretær i UNICEF Danmark

Kom med til vores arvearrangementer

UNICEF Danmark arrangerer løbende arrangementer om arv og testamente rundt omkring i landet. Her får du uforpligtende information, inspiration og lærer noget nyt om arveområdet.

Arrangementerne afholdes spændende steder som Moesgaard Museum i Århus, FN Byen i København og Danmarks Jernbanemuseum i Odense. Det er gratis at deltage og der er gratis entré til udstillingerne eller rundvisning i forbindelse med arrangementerne.

På møderne fortæller en lokal advokat om arv og testamente, herunder arveloven, arveregler og hvorfor og hvordan man skriver sit testamente. Til sidst informerer advokaten om muligheden for at donere til velgørenhed i forbindelse med arv. Desuden får du mulighed for at høre om UNICEFs arbejde for børnene.

Det er altid en inspirerende dag, hvor du samtidig møder andre deltagere, der ligesom dig går med spørgsmål og tanker om arv og testamente.

Hvorfor donere til UNICEF?

UNICEF kæmper for børns liv og for børns rettigheder. For børn har ret til et værdigt liv og skal ikke dø af sult eller sygdomme, der let kan behandles. Børn må ikke udnyttes eller udsættes for overgreb. De har ret til at være trygge, og de har ret til at komme i skole.

Hvis du vælger at give en del af din arv til UNICEF, går pengene som regel til vores langsigtede arbejde for børn i hele verden. For millioner af børn er UNICEF den hjælpende hånd, der gør, at de får en værdig start på livet.

Støt UNICEF og giv mere til dine arvinger

Hvis du skriver i dit testamente, at en organisation skal arve 30% af din arv på betingelse af, at organisationen betaler bo- og tillægsboafgift for de øvrige arvinger, får dine arvinger de sidste 70% uden at skulle betale boafgift. Det betyder, at de får flere penge udbetalt, end hvis de alene arvede alt efter dig og selv skulle betale boafgiften.

Det er særligt en god ide, hvis du er enlig eller I er et par uden børn eller børnebørn. Her vil man ofte efterlade arven til søskende, niecer, nevøer, venner m.fl. som alle skal betale den høje boafgift på 36,25%.

Har du spørgsmål om arv, testamente og velgørende organisationer?

UNICEF giver gerne uforpligtende råd og vejledning om, hvordan du kommer i gang. Det er nemlig hverken svært eller dyrt at oprette et testamente.

Vi anbefaler altid, at du får en advokat til at hjælpe dig. Vælger du at give en del af din arv til UNICEF, betaler vi omkostningerne til advokaten ved oprettelse af et almindeligt testamente – dog er tilskuddet til advokatregningen skattepligtigt.

Kontakt vores arveansvarlige, Tine Christoffersen, på tlf. 35 27 38 38 eller tchristoffersen@unicef.dk.

Tine Christoffersen

  • UNICEF Danmark
  • Arv og Testamente

Lad begravelsen redde liv

Send et valgfrit beløb på MobilePay til 123406. Så giver du en livreddende gave i stedet for blomster.

Husk at skrive afdødes navn i kommentarfeltet inde i MobilePay.

Arv & Testamente

Derfor giver Hanne noget af sin arv til UNICEF

“Det betyder noget for mig, at jeg ved, at jeg i mit liv har bidraget til at gøre en forskel siger Hanne Lisbeth Gravgaard

Hun har selv mistet en søn og har gennem hele sit professionelle liv arbejdet for og med børn. Nu har hun skrevet et testamente, så hun er sikker på, at en del af hendes arv kommer til at gå til børn gennem UNICEF.

Det Gode Testamente – et trygt samarbejde

Det Gode Testamente er et samarbejde mellem mere end 50 af landets velgørende organisationer, som er gået sammen for at være bedre til at hjælpe og støtte dig, der overvejer at testamentere til velgørenhed.

Med Det Gode Testamente ønsker vi at fortælle om mulighederne, inspirere og forhåbentlig være med til at sætte nogle overvejelser i gang omkring det at testamentere.

Det Gode Testamente samarbejder samtidig med advokater, som alle er medlemmer af Danske Arveretsadvokater eller Danske Familieadvokater. Advokaterne er fordelt bredt ud over hele landet, så du kan altid finde en lokal advokat med speciale i familieformue, arv og testamenter.

Ofte stillede spørgsmål

Det er afgørende at oprette et testamente, hvis du ønsker, at din arv ikke udelukkende bliver fordelt efter arveloven. Dette kan været tilfældet, hvis du:

  • Ønsker at gøre dine børns arv til særeje, så de i tilfælde af skilsmisse ikke skal dele med deres ægtefælle.
  • Ønsker at stille din ægtefælle bedre, end hvis arveloven alene følges.
  • Ønsker, at din partner skal arve, selvom I ikke er gift.
  • Ønsker, at dine børnebørn eller oldebørn skal arve.Selv vil bestemme, hvad der skal ske med dine værdier.
  • Ønsker, at en ven eller en velgørende organisation skal modtage en del af din arv

Hvis du betænker UNICEF i dit testamente og får advokaten til at sende et eksemplar af det til os, så betaler vi advokatomkostningerne – dog er tilskuddet skattepligtigt. Og når testamentet skal underskrives hos notaren, skal du betale 300 kr.

Har du ægtefælle og/eller børn, har de ifølge arveloven ret til 25 procent af arven. De resterende 75 procent kan du selv råde over og for eksempel vælge at betænke andre slægtninge, en ven eller en god sag.

De formelle krav til et testamente er, at det skal være skriftligt og underskrives af en notar eller to vidner, der ikke selv er betænkt i testamentet. Du kan i princippet selv skrive dit testamente, men der kan være forhold, som du ikke selv har tænkt på, og som kan have stor betydning for testamentet – ikke mindst for de efterladte. En forkert formulering kan i værste fald føre til, at dine ønsker ikke bliver opfyldt. Derfor anbefaler vi, at du får hjælp fra en advokat.

Intet beløb er for småt! Selv en lille arv gør en stor forskel for børnene. Du behøver heller ikke vælge et konkret beløb, du kan blot skrive en procentdel af din arv ind. Vi er taknemmelige uanset beløb.

Boafgift hed tidligere arveafgift og er en afgift, som arvinger skal betale til staten, når de arver. Afgiften afhænger af arvens størrelse og din relation til den enkelte arving. Som hjælpeorganisation skal UNICEF ikke betale boafgift, når vi arver. Vælger du at betænke UNICEF i dit testamente, går hele beløbet således til vores arbejde for børn i nød. Ægtefæller betaler heller ikke nogen afgift.

Tvangsarvinger er din ægtefælle og dine børn. Har du børnebørn og går et barn bort før dig, vil barnets børn (dine børnebørn) indtræde som tvangsarvinger i stedet. Disse skal arve en vis del af arven efter dig. Dette kaldes tvangsarven.

Ja! Du kan til enhver tid ændre dit testamente. Det kan blandt andet være relevant, hvis din livssituation forandrer sig.

Nej. Du behøver ikke underrette dine arvinger om, at du har skrevet testamente.

Hvis du vælger at give en del af din arv til UNICEF, går pengene som regel til vores langsigtede arbejde for børn i hele verden.

Vi arbejder med langsigtede udviklingsprojekter og nødhjælp i mere end 150 af verdens fattigste lande, hvor børns rettigheder og muligheder i livet ikke er, som de burde være.

Vi redder børns liv, fra de er inde i deres mors mave, til deres voksenliv begynder. Vi samarbejder med regeringer og beslutningstagere, og fordi UNICEF er en del af FN, har vi gennemslagskraft og mulighed for at sidde med ved forhandlingsbordet og få afgørende indflydelse på børns levevilkår.

UNICEF er til stede i over 190 lande og territorier, og derfor kan vi både arbejde med akut nødhjælp og med langsigtet udvikling. Vi prioriterer børn i udsatte positioner, uanset hvor de er, og hvor svære de er at nå. Børn har ret til at leve og overleve, og derfor arbejder vi på at nedbringe børnedødeligheden og forbedre børns sundhed. Børn har ret til et trygt liv og en lovende fremtid. Derfor arbejder vi for at beskytte børn mod overgreb og for at give dem adgang til uddannelse.

Ønsker du at vide mere om at give en del af din arv til UNICEF, er du altid meget velkommen til at kontakte vores arveansvarlige, Tine Christoffersen, på tlf. 35 27 38 38 eller på arv@unicef.dk

Brænder du for et særligt formål eller område, så siger du bare til ‘; så finder vi selvfølgelig ud af det.

Vi anbefaler, at du opretter et indbotestamente, hvis du har personlige genstande, som skal gå til en person eller organisation