Find UNICEF on TwitterFind UNICEF on FacebookFind UNICEF on YouTube
 

UNICEFs historie

 

FN oprettede UNICEF i 1946 som en midlertidig organisation, der skulle sikre mad og mælk til nødlidende børn i Europa og Kina efter 2. Verdenskrig.

UNICEF udviklede sig hurtigt til at blive permanent organisation med projekter over hele verden. I 1965 modtog UNICEF Nobels Fredspris, og i 1989 vedtog FNs Generalforsamling Børnekonventionen, der er den konvention, som flest lande i verden har tilsluttet sig.

I dag arbejder UNICEF i mere end 150 lande og territorier for at give udsatte børn i verden en sund og tryg start på livet, adgang til rent drikkevand og sanitet, skolegang samt beskyttelse mod vold, misbrug og aids. 

Dette arbejde er kun muligt, fordi regeringer og private mennesker har støttet os med bidrag og ved at købe UNICEF kort og gaver gennem alle årene.

Der er stadig børn, der har behov for UNICEFs hjælp, og nye udfordringer er dukket op. Aids har gjort 15 millioner børn forældreløse, og hver dag smittes 5.000 unge mennesker med hiv. Hvert år dør 9,7 millioner børn under fem år. Halvdelen af dem dør af sygdomme, der enten kan forebygges eller helbredes.