Træk dit bidrag fra i skat


Nye regler for skattefradrag

Fra 2012 gælder nye skatteregler, når man donerer til UNICEF Danmark. Du kan nu trække hele dit samlede bidrag - dog maks 14.500 kroner pr. år - fra i skat. Der er altså ikke som hidtil en bundgrænse på 500 kroner.

I en gennemsnitskommune svarer det til, at en donation på 500 kroner, koster dig ca. 332 kroner efter skat.

Ægtefæller har hver deres fradrag.

Sådan fungerer det

Når du har oplyst dit CPR-nummer til UNICEF Danmark i forbindelse med en donation, sørger vi for, at alle dine fradragsberettigede donationer bliver opgivet til SKAT i januar måned. Hvis du allerede har doneret i 2013 uden at oplyse dit cpr-nummer, kan du oplyse det her.

Du kan læse mere om fradragsreglerne i Ligningsloven på Skatteministeriets hjemmeside (§8A, stk. 1)

Regler for fradrag ved gavebrev

Hvis du tegner et gavebrev, der løber i minimum 10 år, får du fuldt skattefradrag på selvangivelsen for hele det årlige bidrag - også de første 500 kroner Hvis du opsiger gavebrevet, skal du betale de opnåede fradrag tilbage. Se mere om de specifikke regler for gavebrev hos SKAT her

Er du blevet medlem på gaden?

Hvis du er blevet medlem af UNICEF efter at have mødt en af vores gademedarbejdere, så gælder specielle skatteregler. Læs dem her