Scenen er sat. 18 af verdens fornemmeste børneeksperter sidder på et podie og stiller spørgsmål til repræsentanter fra den danske regering. Jeg sidder og lytter intenst sammen med flere kollegaer fra Unicef og andre danske og internationale børnerettighedsorganisationer. Vi er i Geneve. FN-højborgen. Menneskerettighedernes centrum.

Stedet er Palais Wilson. Marmor, egetræspaneler og brede korridorer udgør de fantastiske rammer, vi sidder i, mens regeringen står til ansvar over for FN's Børnekomité for fjerde gang i historien.

Vi er til møde med Børnekomiteen for at tale børnenes sag. Jeg har siddet her før, for alle lande, der har godkendt FN's Børnekonvention, skal igennem dette - nu er det Danmarks tur igen. For fem år siden var regeringen også til eksamen i de selvsamme lokaler. Og den gang kan man ikke påstå, at der blev bestået med glans.

Mens jeg sidder her, tænker jeg på nogle af de børn, jeg har mødt gennem årene, som har fortalt mig deres historie. Børnene på krisecentret, som var flygtet om natten fra deres far, som havde været voldelig hele deres liv. De havde set ham pege på deres mor med et gevær, og de fik aldrig en hel nats søvn uden mareridt og uhyggelige drømme. Eller den dreng, jeg engang var lærer for i folkeskolen, som gik i samme jakke året rundt, og som ikke turde komme i skole på sin fødselsdag, fordi han ikke havde noget lækkert med at dele ud af.

Efter seks timer er komiteen klar med en afsluttende bemærkning: Danmark skal hæve overliggeren. Vi er et velstående demokratisk land, og vi bør være forbillede for andre. For selv om børns rettigheder i stor udstrækning bliver tilgodeset i Danmark, er der alligevel nogle områder, som skaber bekymring hos komiteen. Vi skal blive bedre til at forebygge. Udsatte børn skal hjælpes meget tidligt i livet for at undgå anbringelser eller store problemer senere. Vi skal lave børnepolitikker, som kan danne retningslinjer for kommunerne. Vi skal have børnerettighederne skrevet ind i vores lovgivning. Vi skal etablere en børneombudsmand, som kan sikre, at børn har et sted at gå hen, hvis de vil klage over noget. Og ikke mindst skal vi sikre, at alle i Danmark kender til FN¿s Børnekonvention - især børnene.

Med FN's anbefalinger kan det være, at børn, der bliver udsat for vold eller lever i fattigdom, har udsigt til bedre vilkår i fremtiden.