UNICEF Danmarks børn- og ungechef Anne-Mette Friis kommenterer på dokumentaren "Den usynlige arv", der blev sendt på DR1 d. 28. november, og som handler om danske børn, der vokser op i fattigdom.

Når du vågner om morgenen, skal du ligge i din seng og lytte til lydene fra køkkenet. Du skal høre din mor sætte vand over til kaffe og din far rumstere på badeværelset, mens de begge gør sig klar til morgenmaden og til at vække dig med et kys.

Du skal ikke vågne stærkt bekymret for, hvordan din mors humør er denne dag. Om hun er stresset, fordi hun ikke kan betale regninger. Du skal ikke tænke, at hvis du giver op, så ramler det hele. For det er ikke dit ansvarOm hun er ulykkelig, fordi der ikke er noget morgenmad parat, og om hun fryser, fordi der ikke var råd til brændsel i går. Du skal ikke smøre en madpakke med muggent brød og iklæde dig det sædvanlige genbrugstøj, som du forsøger at skjule for dine kammerater i skolen. Og når du kommer hjem, skal du ikke tømme postkassen for regninger og være den, der giver din mor det sørgelige budskab, at alle brevene i dag har ruder, der afslører frygtelige beskeder. Du skal ikke tænke, at hvis du giver op, så ramler det hele. For det er ikke dit ansvar.

I går så vi igen på TV, hvordan nogle udsatte danske børn tænker og lever i dokumentaren ”Den usynlige arv”, som blev sendt på DR1. Vi fik atter lov til at leve os ind i deres bekymringer og deres drømme for fremtiden, og endnu engang fik de fleste af os lov til at tænke, at vi bør gøre noget for at forhindre, at dette sker i vores velfærdssamfund. Tænk engang, at vi accepterer, at børn sendes i skole med muggen madTænk engang, at vi accepterer, at børn sendes i skole med muggen mad. Vi lever med, at tusindvis af børn ikke kan gå med til kammaraternes fødselsdage, fordi de ikke har råd til en gave, eller at de ikke kan gå til sportsaktiviteter efter skole, fordi kontingentet er for højt. De børn er en del af en ond cirkel, som vi bør gøre alt for at bryde. Det er skrækkeligt, at bare ét barn lever i nedværdigende fattigdom, og det er hjerteskærende at tænke på, at det ene barn skal ganges med over 60.000 for at give et sandt billede af forholdene i Danmark.

Børn har ret til at være børn. De har ret til et godt liv med masser af ubekymret omsorg. De har ret til at blive beskyttet, og det kan aldrig blive dem, der skal beskytte de voksne. Det er vores ansvar, at give dem et liv, der er værdigt, og at give dem morgener, der får dem til at svinge benene ud over sengekanten og springe ud i livet med glæde. Med fælles hjælp kan vi sagtens få det til at ske.