Tre nye stemmer i Børneekspertpanelet

UNICEF Danmarks tre nye børneeksperter hedder Mie (tv), Liv og Esben.
Foto: Foto: UNICEF Danmark/Ove Spandet
 

UNICEF Danmarks Børneekspertpanel har fået tre nye stærke stemmer. Mie Astrup Jensen på 17 år fra Viborg er meget optaget af børns ret til uddannelse: ”Jeg mener, at alle børn har ret til at få en uddannelse, og jeg vil gerne være med til at gøre en forskel, da det interesserer mig meget.” 13-årige Esben Idorn Nørlund fra Grindsted ser blandt andet frem til at fortælle om Børnekonventionen til elever på skoler.”At se det kæmpe lager, som sender nødhjælp ud til hele verden, gjorde mig endnu mere motiveret til at gøre noget"

15-årige Liv Fjelsted Alrøe fra Nibe har også gjort sig tanker om, hvordan hun som børneekspert kan være med til at styrke andre børns kendskab til deres rettigheder. ”Jeg mener, at den bedste måde at lære børn om deres rettigheder er ved at vise dem i praksis, hvad de rent faktisk har ret til.” 

De tre nye medlemmer er blevet valgt ud af en større gruppe ansøgere. Den 20. februar mødtes Mie, Liv og Esben for første gang med resten af Børneekspertpanelet. Udover en introduktion til UNICEF og en snak om arbejdet i panelet, fik børneeksperterne en rundvisning på UNICEFs Verdenslager. ”At se det kæmpe lager, som sender nødhjælp ud til hele verden, gjorde mig endnu mere motiveret til at gøre noget – og gøre mere!” fortæller Mie.

UNICEF Danmarks Børneekspertpanel blev oprettet i 2004. Panelet består nu af ni børn og unge under 18 år, der er eksperter i at være børn, samt tre ungdomsfacilitatorer, der er tidligere børneeksperter.
 

Støt UNICEF