Millioner af mennesker i Sydøstasien påvirket af oversvømmelser

En thailandsk far med sin søn på skuldrene. Thailand er ramt af de værste oversvømmelser i 50 år.
Foto: © UNICEF Thailand/2011/Piyanun
 

Over otte millioner mennesker er påvirket af de enorme vandmasser, som har ramt Thailand, Cambodja, Vietnam og Laos. Som så ofte før er det børnene, som er hårdest ramt - omkring 500.000 børn i Thailand er påvirket af oversvømmelserne.

Børnene har størst behov for rent vand og hjælp til bedre hygiejne for at forhindre sygdomme i at sprede sig. De har også brug for mad og børnevenlige områder i evakueringscentrene, hvor de har mulighed for at lege og være i sikkerhed. I samarbejde med Red Barnet og regeringen i Thailand, arbejder UNICEF på at oprette flere børnevenlige områder.

  • Det hjælper UNICEF med
  • 14.000 stykker sæbe og 800.000 vandrensningstabeletter i Vietnam. Hver tablet renser mellem fire og fem liter vand.
  • På Fillippinerne har UNICEF uddelt 5.500 hygiejnesæt til familier, der er ramt af oversvømmelserne.
  • I Cambodja støtter UNICEF mobile sundhedsteams i de oversvømmede provinser. De mobile sundhedsteams yder blandt andet hjælp til gravide, og sørger for, at de kommer til sundhedscentrene.

 

Støt katastroferamte børn