Irak et år efter: Hjælp til traumatiserede børn
Et stigende antal børn har behov for hjælp til at komme videre i tilværelsen.
Angsten for tilfældige bombeangreb, vold, overfald eller tabet af nære familiemedlemmer er et af de store psykologiske problemer, som mange irakiske børn lider under. Krigen i foråret 2003 var kun toppen af isbjerget på de vanskelige forhold, som irakiske familier har levet under det sidste årti. Et stigende antal børn har behov for hjælp til at komme videre i tilværelsen, men det professionelle behandlingssystem er meget svagt.
Efter krigens afslutning var skolerne lukkede i over to måneder, og mange institutioner som for eksempel børnehjem og hjem for handicappede børn blev systematisk udplyndrede. Efter krigens afslutning var skolerne lukkede i over to månederBørn fra hjem for ungdomskriminelle blev sendt på gaden, hvor mange af dem nu lever uden voksne til at tage sig af dem. Store mængder af ueksploderet ammunition fra krigen truer børnenes liv og helbred, og hospitalerne melder om flere hundrede tilfælde af vansiringer og alvorlige skader på børn som følge af eksplosionsulykker.
UNICEF arbejder sammen med det irakiske arbejds- og socialministerium og andre organisationer om at give tryghed, beskyttelse og psykisk hjælp til de børn, der har behov for det. Nogle af resultaterne af denne indsats er:
- Et center for gadebørn i Bagdad giver social og psykisk hjælp til 50 gadebørn hver dag
- Et børnehjem har genforenet 12 ud af 50 børn med deres familier og tjener nu som rollemodel for børnehjem over hele Irak
- Børnevenlige fristeder i forstaden Baya giver 600 børn om dagen mulighed for lege og lære, og involverer hele lokalsamfundet i projektet
- Et ungdomshus i Al-Adhamiya distriktet giver undervisning i et håndværk til 400 børn ad gangen
- 22 ungdomsfrivillige er blevet trænet i at arrangere psykosociale aktiviteter for børn og teenagere
- 115 socialarbejdere er blevet trænet i at genforene børn fra institutioner med deres familier
- UNICEF har hjulpet ministeriet med etablere en afdeling for institutionaliserede børn, som skal genforenes med deres familier
- 72 lærere fra 35 skoler i Bagdad, Mosul og Basra er blevet trænet i traumebehandling af børn
UNICEF har produceret og distribueret informationsmaterialer om ueksploderet ammunition for at forebygge ulykker.






