For børn findes der næsten ikke noget større end første skoledag. Det gjaldt også for Farida, selvom hendes skole var et telt, og hun få måneder forinden havde oplevet den værste oversvømmelse i Pakistans historie.”Jeg lærer alfabetet, og hvordan man tæller… hør selv: 1,2,3,” siger otte-årige Farida, der slet ikke kan skjule sin begejstring over alt det, hun har lært, siden hun i januar begyndte i den midlertidige UNICEF-støttede skole.

Da oversvømmelsen ramte Pakistan i juli 2010, var Farida og hendes familie blandt de millioner af mennesker, som blev tvunget på flugt. ”Min far slog et midlertidigt telt op, og det var meget svært for os at finde mad. Mine søskende og jeg gik sultne rundt det meste af tidenJeg er glad for, vi er vendt hjem, for nu går jeg i skole,” fortæller Farida. Nogle måneder senere vendte familien tilbage til et hjem, der var skyllet væk. Men for Farida var det ikke så svært at holde humøret oppe. ”Jeg kunne ikke lide, da min far gik rundt og tiggede mad. Men jeg er glad for, vi er vendt hjem, for nu går jeg i skole,” siger hun og fortsætter: ”Hvis jeg stoppede med at gå i skole, ville jeg blive rigtig ked af det, og jeg ville savne at læse digte og skrive på tavlen.”

Mens Farida er i skole, kæmper hendes forældre med at få styr på det kaos, oversvømmelsen har skabt for familien. De har ingen uddannelse selv, men er bevidste om, hvor vigtigt det er, at deres børn går i skole.Hvem ønsker ikke en god fremtid for sine børn?”Vi vil gerne have, at vores børn går i skole, så de ikke ender lige så fattige som os. Hvem ønsker ikke en god fremtid for sine børn?” spørger Faridas mor og fortsætter:”Da den midlertidige skole åbnede, sendte vi Farida og vores andre børn af sted med det samme. Det er ikke nemt, for mens de er af sted, har jeg ingen til at hjælpe mig med at hente vand, fodre dyr og vaske tøj. Men det gør ikke noget, for jeg kan se, hvor glade børnene er, og hvor meget de lærer."

Farida har da også store fremtidsplaner: Hun vil være lærer. ”Jeg kan godt lide min lærer, og jeg vil være ligesom ham, når jeg bliver stor. Jeg vil lære børn at skrive og læse, og jeg vil give dem tegnebøger, blyanter og historier. Da jeg startede her, fik vi en stor blå taske fyldt med sådan nogle ting,” siger hun og referer til UNICEFs skole kit – School in a box.
Omkring 270.000 børn går ligesom Farida i UNICEF-støttede midlertidige skoler.