Flere danskere lægger Verdensgaver under juletræet i år

En af Verdensgaverne er en god skolestart til 30 børn - til en værdi af 92 kr.
Foto: UNICEF Danmark
 

Danskerne er blevet glade for at give alternative julegaver. Og det er en tendens, som UNICEF Danmark kan nikke genkendende til. Op til jul er salget af Verdensgaver steget eksplosivt, og UNICEF oplever en rigtig pæn stigning i salget sammenlignet med samme tidspunkt sidste år.

”Det ser ud som om flere danskere vælger at lægge Verdensgaver under juletræet i år. Mange bruger Verdensgaver som ekstra julegave eller mandelgave. Vi oplever også, at flere virksomheder putter en Verdensgave i julekurven til medarbejdere og forretningsforbindelser. Det er en udvikling, vi glæder os meget over, for alle julens Alle julens Verdensgaver kommer til at gøre en helt håndgribelig forskelVerdensgaver kommer til at gøre en helt håndgribelig forskel for børn i nogle af verdens fattigste lande,” siger Gitte Jeppesen, fundraisingchef i UNICEF Danmark.

Verdensgaverne giver udsatte børn en konkret og livsvigtig håndsrækning i form af for eksempel medicin eller skoleudstyr. Og det får rigtig mange børn gavn af i år. Siden 1. september i år har danskerne blandt andet købt:

• Vacciner mod mæslinger og polio til 28.884 børn.
• Blyanter og kladdehæfter til 18.370 skoleelever.
• Malariamedicin til 3.600 børn.
• Fodbolde til 840 børnecentre.
• Vandrensningstabletter til 3,55 millioner liter rent vand.

Der er stadig god tid til at købe Verdensgaver til jul. Onlinebutikken holder åbent hele julen – alle døgnets 24 timer. Så hvis du lige står og mangler de sidste gaveindkøb eller endnu ikke har købt mandelgaven, kan det sagtens nås. Ja, faktisk kan du købe Verdensgaver lige indtil øjeblikket inden, den skal bruges. I år sælger UNICEF Danmark 32 forskellige verdensgaver, der alle skaber mærkbare og livsvigtige forandringer for børn; for eksempel jordemoderudstyr, ernæringskiks og pulver mod dehydrering.

Hvad er Verdensgaver?
Når du køber en verdensgave, modtager du et gavebevis, som du for eksempel kan give i julegave eller bruge som mandelgave. Selve gaven sender UNICEF til de børn, som har mest brug for dem, og i april får du en e-mail fra UNICEF med information om, hvor gaven har gjort gavn.
Alle Verdensgaverne er nøje udvalgt blandt de forsyninger, som UNICEF hver dag året rundt sender til børn i nød. Der er hårdt brug for netop disse ting, og UNICEF ved af erfaring, at de gør en kæmpe forskel for de børn, der modtager dem. Størstedelen af varerne pakkes og sendes fra UNICEFs Verdenslager i Københavns Frihavn. Resten leveres fra regionale lagre overalt i verden.
Køb Verdensgaver her 

Støt UNICEF