Den danske delegation

De danske klimaambassadører vil råbe de voksne politikere op.
Foto: UNICEF Danmark/Maria Hee Simonsen
 

Ved Børnenes Klimatopmøde på Københavns Rådhus fra den 28. november til 4. december, bliver danske børn repræsenteret af fem danske klimadelegater. Her præsenterer de sig selv.


Daniel Branislav Christensen

Mit navn er Daniel Branislav Christensen. Jeg er en 16-årig energisk dreng fra en lille by ved navn Smørum i udkanten af København. Min skolegang foregår på Borupgaard Gymnasium, hvor jeg har valgt en samfundsfaglig linje med fokus på globalisering. Det er meget vigtigt for mig, at vi børn og unge bliver hørt i denne klimaforandrende verdenJeg har tidligere boet i Mozambique, og har rejst i flere lande i både Afrika, Asien og Europa, hvor man kan se virkningen af klimaforandringerne. Det er meget vigtigt for mig, at vi børn og unge bliver hørt i denne klimaforandrende verden. Vi i Danmark er heldige, at vi skal afholde Børnenes Klimatopmøde, og ikke mindst Verdens Klimatopmøde. Dette er en oplagt mulighed for at gøre noget ved de enorme klimaproblemer, som både vil ramme min og vores børns generation. Vi skal alle prøve på at forbedre den verden vi lever i, og det skal vi børn og unge også være med til.

 


Lea Backes

Hej, jeg hedder Lea Backes, er 15 år gammel og bor i byen Roskilde, hvor jeg også går i skole på Klostermarksskolen, hvor jeg i øvrigt også er elevrådsformand. I min fritid svømmer jeg, arbejder i en svømmehal, synger og spiller musik. Jeg er engageret i diverse politiske organisationer og tilbringer resten af tiden med min dejlige familie, venner og kæreste. Jeg synes, at det er vigtigt, at Børnenes Klimatopmøde bliver afholdt, da dette emne berører os mere end nogle af de voksne politikere, da det er vores fremtidige hjem det handler om, og de til den tid nok ikke er til. Jeg er sikker på, at VI kan gøre en forskel.


Martin Dover

Hej med jer, hele verden! Mit navn er Martin Dover, jeg er 14 år gammel – 15 fra og med d. 18. oktober – jeg bor i Middelfart og går i 9. klasse på Strib Skole. Udover alle mine daglige gøremål såsom at passe min skolegang, arbejde og venner, så er jeg politisk aktiv med specielt stort engagement indenfor ligestillings-, uddannelses- og selvfølgelig klimapolitik. Jeg ser enormt meget frem til at skulle deltage i Børnenes Klimatopmøde, fordi vi børn som regel har en helt anden tilgang til problemerne end voksne. Desuden er vi ikke bundet af hensyntagen til hverken industri, økonomisk vækst og partifnidder.


Sofie Kallan

Mit navn er Sofie Kallan. Jeg er 16 år, bor i Svendborg og går på Svendborg Gymnasium på samfundsfaglig linje. I min fritid spiller jeg musik og håndbold, tegner og maler, er med i Fyns Amts Avis’ ungdomsredaktion og er medlem af gymnasiebladet. Det er meget vigtigt for mig, at vi børn og unge bliver hørt i denne klimaforandrende verdenKlimaforandringer? Ja for CO2sen! Verden forbrænder tankeløst fossile brændstoffer af. På COP15 vil man mest diskutere reduktion af CO2-udslip. Men hvorfor ikke hellere diskutere alternativ energi og forpligte sig til alternative energikvoter? Fremtiden tilhører ungdommen og derfor er det vigtigt at vores meninger også bliver fremført og taget alvorligt. Måske er det, politikerne har brug for, et skub fra ungdommen?


Ulla Klint Heede

Mit navn er Ulla Klint Heede, jeg er 17 år gammel. Jeg kommer fra Brønshøj, der ligger i udkanten af København. Når jeg ikke prøver at hjælpe med at bekæmpe klimaforandringer går jeg i 2. g og i min fritid spiller jeg musik. Man kan sagtens være rig eller magtfuld nok til at slippe for at tale om klimaforandringer eller for fattig til at blive hørt, men man kan hverken være for gammel, for ung, for rig eller for fattig til at mærke dem. Derfor er Børnenes Klimatopmøde vigtigt!

Støt UNICEF